Fem ting du ikke vidste om Memphis Depay

Både Manchester United og PSV Eindhoven har tidligere i dag bekræftet, at begge klubber og spilleren er blevet enige om Memphis Depay’s skifte til Manchester United.

Den 21-årige hollænder har tiltrukket interesse fra flere store klubber, men det var altså Louis van Gaal, der formåede at hive talentet i land. Her er der lidt informationer om dette års første indkøb.

– Memphis Depay har scoret 21 mål og lavet fire assist for PSV Eindhoven i denne sæson. Han er i skrivende stund den mest scorende i Æresdivisionen i denne sæson.

– Memphis Depay fik debut for PSV Eindoven d. 21. september 2011. Det skete i en pokalkamp mod VVSB Noordwijkerhout.

– Memphis Depay har i denne sæson skabt 56 chancer for PSV Eindhoven. Det er flere, end nogen spillere i Manchester United.

– Memphis Depay fik sin debut på det hollandske landshold den 13. oktober 2013. Landstræneren hed Louis van Gaal.

– Memphis Depay bliver den 10. hollænder, der kan trække den røde trøje over hovedet. Han er den tredje, der har taget skiftet direkte fra PSV Eindhoven.

Indkøbet af Memphis Depay er det første i denne sæson, og der er store forventinger til den unge offensivspiller. Første chance for at se ham i United trøjen bliver med stor sandsynlighed på sommerens pre-season tour i USA.

 

Forrige artikel

PSV bekræfter: United henter Depay

Næste artikel

Stolt Depay: Ser frem til at vinde trofæer

ANNONCE