Rafael månedens spiller

Rafael da Silva er blevet kåret til månedens spiller i Manchester United af klubbens fans.

Manchester Uniteds defensive problemer har ikke afholdt klubbens fans fra at belønne Rafael med titlen som månedens spiller i september.

Det skriver ManUtd.com.

Rafael gjorde sig i den forgangne måned især bemærket, da han udlignede i 2-1-sejren over ærkerivalerne fra Liverpool og var med til at sikre United de første tre point på Anfield i fem år.

Den 22-årige brasilianer vandt afstemningen med 48 pct. foran Paul Scholes, der fik 44 pct. af stemmerne.

De resterende gik til hhv. Michael Carrick og Rio Ferdinand.

Det er første gang i Rafaels United-karriere, at han er blevet kåret til månedens spiller.

Forrige artikel

Evra håber på bedre start på søndag

Næste artikel

Solskjær nedtoner Blackburn-rygte

ANNONCE