Solskjær nedtoner Blackburn-rygte

Ole Gunnar Solskjær har ikke været i kontakt med Blackburn om det ledige trænersæde.

Blackburn Rovers, der rykkede ud af Premier League efter sidste sæson, får næppe Ole Gunnar Solskjær som ny manager.

For selvom trænersædet er ledigt, efter upopulære Steve Kean sagde op i sidste uge, har der ikke været kontakt mellem de to parter.

– Vi har været nede ad denne vej før, og det er ren spekulation. Det sker, når det sker, at jeg bliver nødt til at ringe til Kjell Inge Rokke (Moldes ejer, red.) på grund af en jobtilbud. Men jeg har ikke snakket med Blackburn på nuværende tidspunkt, siger den 39-årige nordmand til Thurrock Gazette.

– Jeg kan ikke sige mere om Blackburn. Det taler vist for sig selv, at du ikke har andet at skrive om end det her, fortsætter Solskjær.

Ole Gunnar Solskjær nyder stor succes i Molde, som han gjorde til norske mestre i sin første sæson i spidsen for klubben.

United-legenden blev i sommer sat i forbindelse med Aston Villa, der dog som bekendt valgte at ansætte Paul Lambert.

Forrige artikel

Rafael månedens spiller

Næste artikel

Holloway om United-emne: Skal have en god pris

ANNONCE