Ramsey vælger Arsenal

Det er Cardiff City, der i dag på deres hjemmeside kan fortælle, at det unge stjerneskud Aaron Ramsey har besluttet sig for et skifte til Arsenal, fremfor…

Det er Cardiff City, der i dag på deres hjemmeside kan fortælle, at det unge stjerneskud Aaron Ramsey har besluttet sig for et skifte til Arsenal, fremfor et skifte til United eller Everton.

Alle topklubberne i Premier League var ude efter den unge waliser, men kun Everton, United og Arsenal fik deres bud accepteret af Cardiff. Derefter valgte Ramsey at tage på rundtur for at snakke med de tre klubber, samt høre om deres planer for hans fremtid. Ramsey fik i slutningen af sidste uge en længere samtale med Ferguson, mens anfører Gary Neville viste ham rundt på træningslægget i Carrington.

Efterfølgende drog Ramsey til Schweiz for en snak med Arsenal manager Arsene Wenger, og denne har tilsyneladende overbevist Ramsey om, at hans fremtid er på Emirates Stadium. Faktum er i hvert fald, at de to klubber nu vil forhandle en aftale færdig.

Cardiff har bekræftet, at Arsenals tilbud var det bedste rent økonomisk, men at man foretrak en handel med United, da Ferguson havde lovet at låne midtbanespilleren tilbage til Cardiff for den kommende sæson.

Forrige artikel

Spørgeskema om fodboldfans

Næste artikel

Cantona drømmer om at blive manager

ANNONCE