Anthony Martial havde ganske enkelt ikke lyst til at være med i Manchester Uniteds trup til dagens kamp mod Aston Villa. Så klart lyder det fra Ralf Rangnick efterfølgende.
– Han ville have været med under normale omstændigheder, men det ville han ikke selv, og det var derfor han ikke rejste med os i går, siger han.
Anthony Martials agent har tidligere udtalt, at Anthony Martial ønsker et skifte væk fra klubben. Noget som Rangnick også har bekræftet, at klubben gerne går med til.
I skrivende stund er det dog småt med konkrete rygter om en eventuel handel i dette transfervindue.