Rashford er månedens spiller i Premier League

Manchester Uniteds nummer 10, Marcus Rashford, var involveret i fire mål i september – flest af alle i spillere i Premier League.

Selvom at den engelske landstræner Gareth Southgate ikke kunne bruge ham på landsholdet, så har Marcus Rashford vist prøver på sit store talent i denne sæson.

To mål og en assist mod Arsenal og et oplæg til Jadon Sanchos matchvindermål mod Leicester har været afgørende for, at Uniteds nummer 10 er blevet kåret til månedens spiller i Premier League foran spillere som Kevin de Bruyne og de to danskere Pierre-Emile Højbjerg og Philip Billing.

Det meddeler Manchester United på sin hjemmeside.

Hans fire målinvolveringer var flest af alle spillere i ligaen, der fik en del kampe udsat som følge af den britiske dronning Elizabeth den Andens bortgang.

Nogle fans vil måske løfte øjenbrynene over kåringen af englænderen, der ikke var blandt de tre nominerede spillere til prisen som månedens spiller i United. Den pris vandt Christian Eriksen i sidste uge.

Rashford er foruden sine pointgivende aktioner i september også blevet matchvinder mod Liverpool, som United slog i slutningen af august.

Det er første gang siden januar 2019, at den 24-årige angriber vinder prisen.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Podcast: Nabokrigs-weekend efter en længere PL-pause

Næste artikel

Kamptidspunkt mod West Ham rykkes

ANNONCE