Marcus Rashford stjæler endnu engang overskrifterne, da han kom ind og sikrede Manchester United tre point på årets sidste dag.
Det skete, efter at den engelske angriber startede kampen på bænken på grund af disciplinære årsager, som manager Erik ten Hag forklarede det før kampen.
Det var 90 rodede minutter, der blev udspillet på Molineux Stadium. Allerede fra start var det tydeligt, at de hold nød bedst af at spille på omstillingerne.
Spillet blev aldrig rigtig kønt, men drama og fight var der rigeligt af.
I slutningen af kampen viste United, hvilken individuel klasse holdet råder over, da Rashford fik lagt bolden i mål to gange. Det andet af slagsen blev dog underkendt af VAR, da englænderen havde hånd på bolden.
Med sejren rykker de røde djævle op i top fire to point foran Tottenham.
Du kan se kampens mål og højdepunkter herunder:
Kampinfo: Wolves 0-1 Manchester United
0-1: Marcus Rashford 77′