Rashford sikrer United-sejr på årets sidste kamp på Old Trafford

Marcus Rashford var involveret i to mål, da Manchester United slog Nottingham Forest med 3-0 tirsdag aften.

Med et mål og en assist spillede formstærke Marcus Rashford en hovedrolle, da Manchester United vandt 3-0 over Nottingham Forest tirsdag aften, i hvad der var årets sidste kamp på Old Trafford.

De røde djævle startede kampen livligt ud og fik midtvejs gennem første halvleg bragt sig foran med 2-0 på mål af Rashford og Anthony Martial.

Mens United var i fuld kontrol gennem første halvleg, havde Erik ten Hags tropper det anderledes svært efter pausen, hvor United-spillerne virkede nonchalant i deres spillemåde.

Selvom Uniteds sløsede måde at spille på i anden halvleg inviterede de gæstende oprykkere ind i kampen, lykkedes det aldrig for alvor Forest at true hjemmeholdet.

De fremmødte fans fik i slutningen af kampen et mål at gå hjem på, da indskiftede Fred fik banket det sidste søm i kisten på Forest.

Du kan se kampens mål og højdepunkter herunder:

https://www.viafree.dk/embed/sport/eriksen-byder-ind-med-fraek-assist-i-sikker-united-sejr-se-malene-her?partnerId=7f9d7ddf-439e-476b-b96d-cc11b2108cf1

Forrige artikel

Startopstilling: Reserver på backpositionerne - Shaw i midterforsvaret

Næste artikel

Karakterbogen: Stor forskel på top og flop

ANNONCE