Rashford vil være en allround-angriber

Tiden er kommet, hvor unge angribere gerne vil kunne bruges på flere positioner, mener Marcus Rashford.

Marcus Rashford stod for sejrsmålet i dagens sejr på udebane mod Leicester, og han fortsatte dermed den flotte stime under Ole Gunnar Solskjær.

Længe har der været debat om, hvor stortalentet skal placeres på banen, men han mener selv, at det er helt underordnet.

– Nu om dage tror jeg ikke, at angribere ønsker bare at kunne spille en enkelt position. Spillet har ændret sig, og jeg vil være en allround-angriber, der kan bruges til venstre til højre og også på 10’eren, siger han til SkySports.

Dagens mål kom efter en formidabel assist fra Paul Pogba, der ligesom Rashford også har fundet det store spil frem, efter Solskjær er komme til. Det har Rashford også bemærket.

– Gang på gang skaber han muligheder for holdet. Hvis vi kan få ham i frie positioner, så kan han lave den slags afleveringer dagen lang, siger han.

 

 

Forrige artikel

Puel: Ikke et fair resultat

Næste artikel

Carragher: Rashford kan føre United tilbage på toppen

ANNONCE