Ravel Morrison skifter til svenske Östersund

Det tidligere Manchester United-talent har bekræftet overfor det svenske medie Sportsbladet, at hans karriere fortsætter i Allsvenskan-klubben Östersund FK.

Sir Alex Ferguson har skrevet i sin selvbiografi, at Ravel Morrison havde mere rå talent, end Ryan Giggs, Rio Ferdinand og Wayne Rooney. I dag er det tidligere “wonderkid” fra Manchester United 26 år og på vej til Sveriges bedste række. 

Den Wythenshawe-fødte mancunian har efter mislykkede ophold i West Ham United, Birmingham, Cardiff City, Lazio og mexicanske Club Atlas besluttet sig for at fortsætte karrieren i Östersund fra Allsvenskan. 

– Jeg kommer til Sverige for at vinde pokalen og for at se, om vi kan komme i top tre i ligaen, siger Morrison til svenske Sportbladet. 

– Jeg er ude efter at bygge mig selv op igen. I denne sæson har jeg overhovedet ikke fået spilletid i Lazio. Jeg har kun trænet med holdet, så nu har jeg brug for at spille kampe.

I Manchester United spillede han ungdomsbold med blandt andre Paul Pogba og Jesse Lingard, og Morrison blev anset for ungdomsspilleren med mest talent. Problemer uden for banen skyggede dog for potentialet, og derfor så Sir Alex Ferguson sig nødsaget til at skippe ham til West Ham i 2012. 

– Det var yderst smertefuldt at sælge ham, for han kunne have blevet en fantastisk spiller. Men igennem flere år var problemerne udenfor banen blevet ved med at eskalere, og vi følte ikke, vi havde andet valg, har Sir Alex Ferguson sidenhen udtalt. 

Morrison blev blandt andet kaldt i retten i Manchester på grund af flere kriminelle forhold. 

Har du besøgt Unisports sommerudsalg?

Handler du hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Total
0
Shares
Forrige artikel

Puel: Pogba er ustoppelig

Næste artikel

OT.dk anbefaler: Stort Sky Sports-interview med Solskjær

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share