Reaktioner fra trænerholdet

David Moyes’ nye hold af trænere er faldet godt til, og fortæller her om deres oplevelse hidtil.

Ikke kun David Moyes har skullet vende sig til de nye omgivelser på Aon Training Complex i denne første uge af opstartstræningen, men også hans nye trænerteam bestående af Steve Round (assistenttræner), Jimmy Lumsden (førsteholdstræner), Chris Woods (målmandstræner) og Phil Neville (hjælpetræner) har fået en masse nye indtryk.

– Det har været helt eminent. Jeg er blevet velkommet helt suverænt af alle omkring klubben, spillerne og staben. Det er en så fantastisk fodboldklub, at det er umuligt ikke at kunne tilpasse sig. Som træner er det altid målet at træne på så højt plan som muligt – på et Champions League- og mesterskabsvindende-mandskab. Man vil arbejde med de bedste og have chancen for at vinde trofæer, siger Steve Round til MUTV.

Også den tidligere Manchester United-spiller, Phil Neville, er begejstret for den første håndfuld dage på træningsbanerne.

– Jeg må sige, at det har været fem af de bedste dage jeg nogensinde har haft. Jeg fortalte min mor og min kone, da de spurgte ind til det, at det nok har været de bedste dage i min professionelle karriere. Det er her, jeg vil være, og jeg vil nyde hvert et minut.

Jimmy Lumsden var også en del af David Moyes’ trænerteam i Everton, og ligesom alle andre der har arbejdet side om side med skotten, så påpeger han cheftrænerens arbejdsmoral som et af hovedessenserne ved samarbejdet med den nye Manchester United-træner.

– Han har en ufattelig arbejdsrate, og han forventer det samme fra alle andre, siger førsteholdstræneren om sin boss. 

Forrige artikel

Zaha udlever drømmen

Næste artikel

Kampe bekræftet frem til december

ANNONCE