Red Issue planlægger sagsanlæg

En bagsidejoke bestående af en KKK-maske og referencer til Liverpool-angriberen Luis Suarez var for meget for det britiske politi, da United mødte…

En bagsidejoke bestående af en KKK-maske og referencer til Liverpool-angriberen Luis Suarez var for meget for det britiske politi, da United mødte Liverpool i sidste måned.

Greater Manchester Police (GMP) valgte derfor at konfiskere over 1.600 udgaver af fanmagasinet Red Issue, som i forvejen kæmper med faldende indtægter ligesom de to øvrige fanzines

Politiet måtte efterfølgende droppe sagen, hvilket nu får Red Issue til at planlægge en erstatningssag mod politiets aktion, som ventes at have kostet magasinet flere tusinde pund.

“De tog 1.600 kopier fra os i det der var en stor kamp for os. Det lykkedes os at få dem i salg igen til Ajax-kampen sammen med et antal genoptryk, hvilket også gav os udgifter. Vi vil ikke kende til omfanget før næste nummer, men det vil have kostet os,” siger en talsmand fra Red Issue til Manchester Evening News.

Politiet forsvarer sig med at de med den højspændte kamp i tankerne blev nødt til at reagere.

Forrige artikel

De Gea tilfreds med United-start

Næste artikel

United vil forlænge med Nani

ANNONCE