Redknapp drømmer om Rooney

Tottenham spiller i morgen Champions League mod de regerende mestre fra Inter, og naturligvis måtte journalisterne på pressemødet forud for kampen, spørge…

Tottenham spiller i morgen Champions League mod de regerende mestre fra Inter, og naturligvis måtte journalisterne på pressemødet forud for kampen, spørge til, om Rooney kunne være et muligt kommende transfer-emne for Spurs.

”Jeg skal snakke med min direktør, og høre om vi kan hente Rooney. Men jeg tvivler på det sker”, jokede manager Harry Redknapp.

Spurs overraskede de fleste ved, at hente den hollandske stjerne Rafael van der Vaart til klubben, på sidste dag af sommerens transfervindue. En spiller der siden da har været stor succes i London-klubben. Men Redknapp tvivler på, at klubben endnu engang kan overraske på transfermarkedet og få fingre i Rooney.

”Man er nødt til at være interesseret, når de bedste spillere i verden bliver ledige. Men det er en stor opgave. Jeg er sikker på, der vil være nogle af de helt store fisk ude efter Rooney. Han er inde i en dårlig periode, men er en fantastisk spiller”, udtaler den karismatiske Tottenham boss.

Redknapp snakker også om Rooneys muligheder for, at lade sin kontrakt løbe ud, og dermed være fri på markedet. Noget der vil gøre ham endnu mere attraktiv for flere klubber i verden. En situation United ikke kan gøre meget for at forhindre. Dog undrer Redknapp sig over, hvad der mon er gået galt i forholdet mellem Rooney og United.

”En ting er sikkert, han finder ikke en bedre klub end Manchester United at spille for. Han har en fantastisk manager der. Jeg ved ikke hvad der er sket, men det er en skam hvis det ender sådan”, siger Harry Redknapp.

Forrige artikel

Van der Sar brøler får ingen konsekvenser

Næste artikel

MUST skyder skylden på Glazers

ANNONCE