Reserverne kåret som vinder af MSC

Det lokale fodboldforbund har i en pressemeddelse kåret Manchester United som dette års vinder af Manchester Senior Cup.

Oprindeligt mangler der at blive spillet to kampe i turneringen, men da klubberne ikke har kunnet blive enige om, hvornår disse skulle afvikles, har forbundet set sig nødt til at aflyse resten af turneringen. 

Kampene, det drejer sig om, er begge kampe, hvor Manchester City er involveret, nemlig “Manchester City – Manchester United” og “Bury – Manchester City”. Manchester City drager efter Premier League-sæsonen til USA, hvor den står på to venskabskampe mod Chelsea, hvoraf det ikke er muligt for dem at spille de resterende kampe.  

– Turneringskomitéen har taget følgende handling, efter klubberne ikke har set det muligt at arrangere de resterende kampe. Dette sammenholdt med et tæt kampprogram og andre klubbers forpligtelser har gjort det umuligt at arrangere de sidste kampe. 

– Turneringskomitéen har derfor afgjort, at Manchester United genvinder Manchester Senior Cup for sæsonen 2012/13. Afgørelsen er baseret på, at Manchester United har gennemført alle hjemmekampe. Manchester United (førstepladsen, red.) har hentet 12 point, tre flere end Bolton og seks point flere end Manchester City.

I pressemeddelsen udtrykker direktøren for forbundet, Colin Bridgford, ligeledes stor skuffelse over udfaldet af turneringen og klubbernes manglende evne til at få arrangeret de resterende kampe. 

Forrige artikel

Neville: Beckham ændrede spillet

Næste artikel

Sir Alex Fergusons sidste kamp vises ikke på TV

ANNONCE