Reserverne slog Trafford

Det blev til endnu en sejr for de unge United-reserver, der i går gæstede FC Trafford.

I foråret skulle Uniteds u18-hold og FC Trafford have mødtes i en træningskamp, men da frosten holdt ved og banerne ikke var til at spille på, måtte man dengang aflyse den planlagte træningskamp.

Kampen blev så afviklet i går på Shawe View, der ligge blot få kilometer fra Old Trafford. FC Trafford var modstanderen, en klub der i sidste sæson rykkede op i Evo-Stik League Premier League, der er den syvende bedste række, hvor man nu skal møde blandt andet FC United.

Begge hold spillede frisk til og havde flere gode chancer, inden James Wilson efter en halv times spil bragte United i front, havde Trafford haft et forsøg på træværket og forsvaret var testet flere gange.

United havde også flere gode muligheder, men blandt andet Joshua Harrop og Ashley Fletcher brændte et par store chancer. Topscorer James Wilson viste igen sin kølighed i feltet, da han fornemt afdriblede keeperen og bragte United i front.

I anden halvleg doblede United føringen, da Sam Byrne headede et hjørnespark i nettet. United vandt 2-0, og fortsætter den fine kurs i træningskampene med sejre.

United: Pierluigi Gollini; Donald Love, Callum Evans, Ryan McConnell, Louis Rowley (Jack Barmby 59′); Fisayo Adarabioyo (James Weir 59′), Jack Rudge, Joshua Harrop, Sean Goss; Ashley Fletcher, James Wilson (Sam Byrne 59′).

Målscorere:
29′ 0-1 James Wilson.
69′ 0-2 Sam Byrne.

Forrige artikel

Milk Cup: United klar til finalen

Næste artikel

Spansk test på Carrington

ANNONCE