Resumé: Sent Maguire-mål sikrer sejr og forværrer Liverpools krise

Manchester United fik for første gang to Premier League-sejre i træk under Amorim, da et sent mål af Maguire sikrede en 2-1-sejr til de røde djævle.

Ruben Amorim kan læne sig glad tilbage, efter at hans tropper skaffede ham den anden Premier League-sejr i træk for første gang under portugiserens ledelse.

1-2 til Manchester United blev resultatet efter mål af Mbeumo og Maguire. Dermed kunne de røde djævle forværrer Liverpools krise, hvor mesterholdet nu har tabt tre Premier League-kampe i træk.

Resultatet sender samtidig United op på en niendeplads i Premier League – kun to point efter Liverpool.

Sådan forløb kampen

Liverpool skulle bruge en sejr for at holde snor i Arsenal på førstepladsen i Premier League, men det var ‘de røde djævle’ fuldstændig ligeglade med.

Kort efter kampstart vinder Bruno Fernandes en bold på midten og smider den ud til Amad, som sender Mbeumo i dybden. Mbeumo eksekverer til 0-1 til Manchester United, og Amorims tropper får dermed en flyvende start på Anfield.

United fik dog ikke udnyttet momentumet fra det tidlige føringsmål, og Liverpool fik stille og roligt mere kontrol over kampen. Efter 20 minutter var United også heldige, da Gakpo ramte stolpen efter en flot Liverpool-kontra.

Bruno Fernandes ville dog også være med, og kort efter fik han en aflevering og stod fri på kanten af feltet, hvor han bragede bolden tæt forbi mål.

Intensiteten fortsatte gennem første halvleg, hvor begge hold kom til chancer. Også Senne Lammens kom i aktion, da han fik blokeret et skud af Alexander Isak. Derfor gik United til pause med en 1-0-føring.

Liverpool kom livligt ud, og fem minutter inde i halvlegen fik Cody Gakpo til stor frustration ramt stolpen for tredje gang i kampen.

United fortsatte med at blive presset af Liverpool, og derfor trak både Casemiro og Amad et gult kort og blev efterfølgende skiftet ud til fordel for Dorgu og Ugarte. Samtidig skiftede Liverpool de offensive kræfter ind og satsede stort med Ekitike, Wirtz og Jones.

Og så tog hjemmeholdet ellers fat, selv om de aldrig kom helt tæt på. Ikke før det 78 minut, hvor bolden efter kluder i feltet lander hos Chiesa, der sender den på tværs til en nem afslutning for Gakpo til 1-1.

Manchester United havde dog stadig energi tilbage, og hvad gør man, når man har brug for et sent, afgørende mål? Smider den selvfølgelig ind til Harry Maguire, der på bagerste stolpe header den ind til 1-2 med seks minutter igen.

Spændingen fortsatte de sidste minutter, hvor Liverpool med otte minutters tillægstid jagtede et udlignende mål. Det lykkedes dog ikke, og United tager derfor hjem fra Liverpool med tre point og en sejr!

Skriv et svar
Forrige artikel

Video: Se Mbeumo bringe United foran på Anfield

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Hvordan klarede United-spillerne sig på Anfield?

ANNONCE