Resumé: United overlevede drama i Nordlondon

Manchester United skulle forsøge at tage revanche fra Europa League-finalen i maj, da de var taget til London denne eftermiddag. Mbeumo var igen i en hovedrolle, hvor sent, sent drama bliver overskriften. Her er kampens forløb.

 (Photo by Alex Pantling/Getty Images)

Da slutfløjtet i Bilbao lød, var der nok mange fans, der satte kryds ud fra kampen mod Tottenham. Kampen, hvor der skal tages revanche.

Den dag, kom i dag, hvor Manchester United aflagde visit ved Tottenham Hotspur Stadium i Nordlondon i Premier Leagues 11. spillerunde.

Manchester United kom ind til kampen ubesejret i fire kampe og dugfrisk ovenpå 2x Premier League månedsawards. Månedens spiller i Mbeumo og månedens træner i Amorim.

Tottenham derimod kom lidt mere rystet ind til kampen. De slog København med 4-0 i midtugen, men i Premier League, havde de kun vundet én af de sidste fire.

United har hevet de fleste point på hjemmebane, hvor Tottenham modsat har hentet flest på udebane. Derfor var der lagt op til en tidlig nytårsaften, når de to mandskaber skulle i ilden.

Både revanhcen fra maj, men også Uniteds generelle dårlige form mod Spurs, skulle United forsøge at gøre bod på.

Optakt: United jagter revanche mod bødlerne fra Nordlondon

Rodet første halvleg

Der var gang i den fra startfløjt.

Først kunne man som United-fan blive en smule bange, da Lammens missede en tilbagelægning, der smuttede under hans fødder – dog til hjørnespark, som Spurs formøblede.

Der gik dog ikke længe, før United skulle vise tænder, da Bruno efter en omstilling, fandt Mbuemo, som kunne have sparket, men som lagde den ind foran kassen i stedet. Uheldigvis var der ingen rød placeret – og der var også offside i situationen.

Der kom en smule ro på efter de første minutters kaos, men efter et kvarter, var Richarlison tæt på at kunne stange Spurs i front.

Dorgu mistimede en tackling på Brennan Johnson, som sendte et indlæg afsted mod brasilianeren, som stod mutters alene. Spurs’ 9’er ramte den dog helt forkert til United-forsvarets lettelse.

Derefter blev det Uniteds tur til at stikke mod mål. Matheus Cunha opsnappede en bold midt på Spurs’ halvdel og stak mod kassen. Brasilianeren fik besøg af Amad og de to kunne ikke rigtig finde en kvalificeret afslutning.

Den første halve time var forholdsvis chanceløs fra begge mandskaber. Spillet foregik primært imellem felterne, hvor der til gengæld blev kæmpet hæderligt.

Det skulle dog ikke stå på meget længere. United fik endelig fat i Spurs’ forsvar, som slet ikke kunne få bolden væk fra eget felt.

Efter flere indlæg fra United, fik Amad bolden og med den tid, Spurs gav ivorianeren, skal man forvente farligheder.

Amad chippede bolden tilbage i farezonen, hvor månedens spiller for oktober stod klar til at stange bolden i nettet. Mbeumo var stensikker på låget fra tæt hold. 1-0 United.

Spurs to fat i bolden de resterende ti minutter af halvlegen, men farlige blev de aldrig rigtigt.

Dermed kunne de to hold lunte i katakomberne ved stillingen 0-1.

 Vanvittig anden halvleg

Der skulle ikke gå længe før, at United kunne have udbygget fra anden halvlegs start.

Bruno sendte flot Dorgu afsted. Danskeren, der havde oceaner af plads, fandt Cunha, der sendte bolden skråt tilbage i feltet, hvor Amad var uhyggeligt tæt på at kunne komme på skudhold, men assistmageren missede akkurat bolden.

Selvom United lige havde budt efter endnu et mål, så var det Lammens der skulle i aktion næste gang.

Spurs sendte et fint og drilsk indlæg afsted mod en hvid bunke spillere, hvor Romero fik hælen på. Selvom skuddet var lige på den belgiske keeper, så skulle han reagere hurtigt – og gjorde det. En flot skinnebensparade holdte Spurs fra at udligne.

Tottenham blev ved med at forsøge og 17 minutter i anden halvleg, scorede de. Efter en omgang kluddermor, fik Richarlison bolden i en god position, men til Spurs’ frustration, fandt han den forkerte mand. Nemlig Brennan Johnson. Waliseren scorede, men var tydeligvis offside.

Den første del af anden halvleg var nærmest kun Spurs, men United fandt en kontra her og der.

Efter 70 minutter, havde Bruno Fernandes fundet et fint hul i Totteham-forsvaret. Det havde Amad set, og han fandt flot Bruno i netop det hul. Til stor frustration, vippede kaptajnen dog bolden over Vicarios mål.

Efter den chance, gik kampen i stå, og der var ikke noget farligt at melde om, men kampen åbnede sig pludselig.

Wilson Odobert tog et drev med bolden, hvor han fandt inskiftede Udogie på kanten af feltet.

Italieneren sendte kuglen ind til Mathys Tel, der viftede de Ligt af sig, og så bankede franskmanden ellers kuglen op i nettaget til 1-1.

Kort efter kunne Sesko have scoret, men agtede slet ikke at få sendt et skud afsted. Som om, det ikke var skidt nok, så måtte sloveneren forlade banen lige bagefter. Så måtte United overleve de sidste 10-15 minutter en mand i undertal.

Det holdt dog ikke for United, der kunne se Wilson Odoberts skud fra feltkanten blive rettet af hos Richarlison – og så var kampen byttet rundt. 2-1 til Spurs.

Det lignede, at United kunne pakke taskerne og vende hjem til Nordvestengland, men efter et hjørnespark, tog Matthijs de Ligt teten og stangede United på 2-2 til enorm eufori, selvom der var blevet smidt en føring.

Det blev dog ikke til mere denne eftermiddag i Nordlondon, hvor United både smed en føring og kom tilbage til aller, allersidst.

Det betyder United og Spurs nu er på 18 point i indeværende sæson.

Kampforløb

Tottenham – United 2-2

Tottenham – United (0-1) Bryan Mbeumo 32′

Tottenham – United (1-1) Mathys Tel 84′

Tottenham – United (2-1) Richarlison 90+1′

Tottenham – United (2-2) Matthijs de Ligt 90+6′

Skriv et svar
Forrige artikel

Startopstilling: Akademirekorden står endnu

ANNONCE