Han siger nemlig ifølge BBC, at han ingen interesse har i at forlade United permanent eller tage en ekstra sæson som lejesvend. Derfor sættes kursen atter mod Old Trafford til sommer.
“Jeg ønsker at være Manchester United-spiller, og det er der jeg har kontrakt selvom jeg lige nu spiller for West Bromwich. Her har jeg gjort det godt og fansene har taget mig til sig, men alligevel satser jeg på at tage tilbage,” udtaler Richardson, som WBA-manager Bryan Robson ellers gerne beholder, hvis Birmingham-klubben vinder kampen for at undgå nedrykning fra Premier League.
Richardsons storform og udmelding om, at han efter et halvt år på The Hawthorns gerne vil hjem til Manchester, kan nok ikke komme på et meget bedre tidspunkt for U21-landsholdsspilleren. United er nemlig ifølge medierne stærkt på jagt efter en reserve og mulig afløser for Ryan Giggs, men da pengekassen ikke er til de store investeringer, kan det tænkes at Ferguson giver Rich en chance næste år.