Rio melder afbud til landskampe

Rio Ferdinand har i dag meldt afbud til Englands kommende landskampe.

Efter i lang tid at have været ude i kulden, var Rio Ferdinand endelig tilbage i den engelske landsholdstrup til de kommende kampe mod San Marino og Montenegro. Men i dag har Rio så meldt afbud efter at have snakket med landstræner Roy Hodgson.

– Det var vigtigt for mig at snakke med Roy ansigt til ansigt og forklare ham situationen. Og jeg gjorde det meget klart, at jeg stadig har enorm lyst og motivation til at repræsentere mit land. Det er skuffende, at jeg ikke kan være med i de to kampe nu her, men jeg har sagt til Roy, at jeg fortsat er til rådighed for England, og jeg vil stadig passe godt på kroppen fremover, fortæller Rio Ferdinand.

Ferdinands afbud skyldes en planlagt periode med genoptræning og pleje af specielt hans til tider skrøbelige ryg, som gør, at Rio ikke kan deltage i de kommende landskampe.

Respekt fra Hodgsons side

Roy Hodgson, der i lang tid har nægtet at udtage Ferdinand på grund af “fodbold-mæssige årsager” var naturligvis skuffet over afbuddet, men glæder sig over Rios positive indstilling til fortsat landsholdsfodbold for England.

– Jeg er skuffet over, at Rio ikke er til rådighed, men grundet det allerede planlagte program for ham, var det ikke muligt. Jeg var dog glad over, at Rio ringede og bad om en snak med mig. Det var vigtigt at høre fra ham selv og høre om, hvordan han passer på sin krop mellem kampene.

– Det betyder ikke, at han ikke kan spille to kampe i træk. Det har han gjort og vist, at han kan. Han er blot ude nu, grundet et allerede planlagt program for ham. Jeg vil gerne slå fast, at jeg er vældig tilfreds med hans indstilling og motivation for at spille for England, og jeg ser frem til forhåbentlig at kunne udtage ham i fremtiden, siger Roy Hodgson til the FA’s hjemmeside.

Forrige artikel

Evans vil have anførerbindet

Næste artikel

Programmer for næsten 200.000 kroner fundet

ANNONCE