Manchester United rutinerede forsvarer var en del af det forsvar, der i dag lukkede hele tre mål ind på hjemmebane mod Newcastle, men ikke desto mindre lykkedes det ”comeback-kongerne” at få vendt op og ned på det hele til sidst.
Rio Ferdinand er ligeglad med, hvor pænt det ser ud, så længe de bare vinder.
– Vi sørger da i hvert fald for, at tilskuerne får noget for pengene i øjeblikket, men så længe vi vinder, og vi viser vores viljestyrke, der virkelig blev sat på prøve i dag, så er det lige meget, hvordan vi gør det. Det var meget vigtigt at få sejren i dag, siger Rio Ferdinand til MUTV.
Lukker alt for mange mål ind
Det er blevet pointeret hundrede vis af gange denne sæson, at der simpelthen bliver lukke alt for mange mål ind i Manchester Uniteds ende. Rio Ferdinand ved ikke, hvad det er, der er galt, men hvad end det er, må det stoppe omgående.
– Der bliver scoret alt for mange mål imod os, og det må vi få ændret. Vi skal sørge for, at vi kan beholde den placering, vi nu har. Skal det ske, så kan den her trend ikke fortsætte.
Selvom Manchester United øgede forspringet ned til Manchester City, mener Rio Ferdinand fortsat man ikke skal drage forhastede konklusioner.
– At vi fører med syv point, betyder ingenting for vi har de sidste par føret større på tidspunkter af sæsonerne uden at vinde til sidst. Disse tre point var fantastisk, og andetsteds faldt resultaterne også godt ud for os, så vi skal bare kigge fremad og klø på.