Rojo sigter efter store trofæer

Marcos Rojo håber på at kunne vinde både Champions League og Premier League med Manchester United.

Den argentinske forsvarsspiller Marcos Rojo har høje ambitioner for hans tid i Manchester United. I denne sæson skal der sikres europæisk fodbold til næste sæson, men derefter har Rojo rettet blikket mod de allerstørste trofæer.

– Minimumskravet for i år er, at vi kvalificerer os til næste års Champions League. Det ville være stort at vinde Champions League med Manchester United. Det og så Premier League-titlen vil jeg meget gerne vinde, siger Rojo ifølge manutd.com.

25-årige Rojo kom til Manchester United fra Sporting Lissabon sidste sommer, men skader har betydet, at det kun er blevet til ti Premier League-kampe fra start ud af 21 mulige.

Forrige artikel

Jones vil have ny stime

Næste artikel

Medie: United byder på Bilbao-forsvarer

ANNONCE