Roma blev tilbudt at hente Blind

Roma fik et tilbud om at hente Daley Blind et par dage før transfervinduet lukkede, men de besluttede at takke nej.

I de sidste dage op til slutningen af det netop overståede transfervindue tog rygterne om Daley Blinds mulige skifte til Roma fart. Meldingerne fra Sky i Italien lød, at skiftet var tæt på, mens hollænderens far og agent Danny Blind fortalte, at United ikke ville slippe hans søn – i hvert fald ikke på en låneaftale. Skiftet endte med ikke at blive til noget, men nu lyder det fra den italienske hovedstadsklub, at man kunne have fået Daley Blind, hvis man ville.

– Vi blev tilbudt Blind for tre eller fire dage siden, men vi besluttede, at det ikke var den rigtige spiller. Selv fra et økonomisk perspektiv, hvilket er vigtigt, siger Romas sportsdirektør, Monchi, ifølge Goal.com.

Om Uniteds tilbud til Roma var en låne- eller en permanent aftale melder historien ikke noget om. 

Romerne skulle ellers bruge en defensivspiller, efter Emerson Palmeiri var blevet solgt til Chelsea. Valget faldt i stedet på Sportings Jonathan Silva på en låneaftale, som ifølge Monchi hele tiden var førstevalget.

– Vi talte med Jonathan Silva allerede inden vinduet åbnede, fordi vi forventede, at Emerson ville forlade os, siger han. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Espn: Fellaini ude i op til to måneder

Næste artikel

Optakt: Revanche mod Huddersfield?

ANNONCE