Joshua Zirkzee har måtte kigge langt efter spilletid på det seneste, og vejen til spilletid for hollænderen, er ikke blevet nemmere med ankomsten af Michael Carrick.
Med VM-slutrunden lige om hjørnet har det længe været forventet, at hollænderen i januar ville overveje et skifte. I december så Roma chancen for at hente Zirkzee til klubben fra januar – et skifte, som angriberen selv var åben overfor.
En transfer så ud til at være realistisk, men fyringen af Amorim satte foreløbig en stopper for planen.
Efter Michael Carricks ansættelse hos United, meldte Romas sportsdirektør i starten af januar, at forhandlingerne mellem klubberne var gået i stå.
Ifølge seneste meldinger fra det italienske medie Sky, er der stadig ingen tegn på, at forhandlingerne er blevet genoptaget, og det ser nu ud til, at Zirkzee bliver i United og må vente med et skifte.
– Manchester United lukkede døren meget klart for nogle uger siden og har ikke åbnet den igen, så det er ikke et problem, siger Romas sportsdirektør, Federic Massara.
Roma har siden forstærket deres offensiv med den tidligere Aston Villa-spiller, Donyell Malen, og den unge franske angriber, Robinio Vaz.
Joshua Zirkzee har medvirket i 14 Premier League-kampe i denne sæson og sidder lige nu ude med en mindre skade.




