Frenkie De Jong

Romano: De Jong ønsker at blive i Barcelona

Manchester Uniteds forsøg på at hente Frenkie de Jong har ramt en blokade, da De Jong-lejren har meddelt FC Barcelona, at han ikke vil forlade klubben.

Frenkie de Jong har ingen intentioner om at forlade FC Barcelona. Så klart har hollænderens agenter kommunikeret til den spanske storklub, skriver Fabrizio Romano.

Det udfordrer den handel, som United forsøger at lave med midtbanespilleren, der står rigtig højt på Erik ten Hags ønskeliste.

Den nye melding er nok en streg i regningen for United, men det er værd at bemærke, at De Jong stadig ikke vil acceptere en lønnedgang, som FC Barcelona gerne vil have deres midtbanespiller til at underskrive.

Storklubben er i så store økonomiske problemer, at de er meget interesseret i at spare lønkroner, men det nægter De Jong altså forsat.

I starten af denne uge blev John Murtough og Richard Arnold fotograferet sammen med repræsentanter fra FC Barelona i den catalonske by. Det er ikke bekræftet, men det virker sandsynligt, at Frenkie de Jong har været på dagsordenen ved mødet.

 

Forrige artikel

Malacia efter debut: Det er fantastisk at bære denne trøje

Næste artikel

Tuanzebe forlader Uniteds træningslejr

ANNONCE