Romano: Telles til Sevilla “here we go”

Alex Telles bliver sendt til Sevilla for den kommende sæson, melder transferjournalisten Fabrizio Romano.

Der har været gang i svingdøren på Old Trafford denne sommer, hvor Manchester United har sagt farvel til flere spillere.

Onsdag formiddag skriver Fabrizio Romano på sin Twitter, at Alex Telles følger med og vil forlade klubben til fordel for spanske Sevilla.

Ifølge den troværdige transferjournalist er der tale om en etårig lejeaftale uden købsoption. Journalisten skriver derudover, at aftalen vil blive bekræftet senere på ugen.

Brasilianske Telles kom til United i sommeren 2020, hvor han skiftede fra FC Porto. Han har fået ros for at presse Luke Shaw på venstrebacken, men har ligeledes fået kritik for ikke at have kvalitet nok til Premier League.

Den 29-årige venstreback er noteret for 50 kampe i United-trøjen.

Forrige artikel

Henderson kritiserer United for løftebrud

Næste artikel

Athletic: Chelsea taler med Barcelona om De Jong

ANNONCE