Cristiano Ronaldo bliver dagligt kædet sammen med Real Madrid, og hovedpersonen selv lægger ikke skjul på, at han en dag drømmer om at drage sydpå og spille i La Liga.
Derfor er det nok ikke et spørgsmål, om det sker, men et spørgsmål om, hvornår et skifte bliver gennemført.
Efter Portugals træningskamp mod Georgien i går blev Ronaldo spurgt til sin fremtid, og den 23-årige portugiser kunne fortælle, at han håber, der vil falde en afgørelse i løbet af tre dage.
“Lad os se; jeg håber der vil være nyt snart. I løbet af to og tre dage vil jeg annoncere min beslutning,” sagde driblefænomenet ifølge Goal.com.
Imens venter vi i spænding på næste kapitel af føljetonen om Cristiano Ronaldos fodboldfremtid.