Ronaldo blev præsenteret for United-spillere efter famøs træningskamp

Da Manchester United i sommeren 2003 spillede træningskamp mod Sporting Lissabon, imponerede Cristiano Ronaldo så meget, at han to uger senere var United-spiller. Han fortæller, at han efter kampen var en tur i Uniteds omklædningsrum.

Der går mange historier om, hvordan Cristiano Ronaldo i den meget omtalte træningskamp kørte John O’Shea rundt på bagdel og albuer, og at United-spillerne derefter tiggede Sir Alex Ferguson om at hente den unge portugiser.

Selv fortæller verdensstjernen, at det hele gik meget hurtigt, og at hans medspillere på det tidspunkt var fuldstæning overbeviste om, at Ronaldo skulle til United.

– Det var en fuldstændig fantastisk kamp. Det var helt perfekt. Efterfølgende sagde min medspillere: Du skal til Manchester!

– Sir Alex Ferguson havde bedt om at møde mig efter kampen. Jeg gik til deres omklædningsrum, hvor jeg blev præsenteret for alle spillerne. Jeg var meget sky, men Sir Alex sagde bare, at han ville have mig med det samme. 

Efter seks sæsoner i Manchester United drog Ronaldo til Real Madrid. Portugiseren har indtil videre vundet Ballon d’Or tre gange, og han regnes som favoritten til at vinde den igen efter at have vundet både Champions League og EM i år. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho: Vi var virkelig gode

Næste artikel

Darmian tror på United-fremtid

ANNONCE