Ronaldo med udsigten til Europa League: Er glad for at være i United

Cristiano Ronaldo er en glad mand i Manchester, og han ser frem til at træne under Erik Ten Hag,

Cristiano Ronaldo går snart på sommerferie med udsigten til for første gang i 19 sæsoner ikke at spille Champions League, når sæsonen går i gang.

Men det er ikke noget, der får den portugisiske verdensstjerne til at være mindre tilfreds med tilværelsen i Manchester.

– Jeg var og er stadig rigtig glad for at være i United, og jeg er nødt til at sige til fansene, at de er fantastiske. Selv da vi tabte kampe, var de med os. De vil altid være i mit hjerte.

– Som jeg har sagt før, så tager ting nogle gange tid, men jeg tror stadig på det, siger han til SkySports.

Erik Ten Hag bliver som bekendt ny chef på Old Trafford efter sommer, og Ronaldo glæder sig til samarbejdet.

– Vi er glade og spændte. Jeg ved, han har gjort et fantastisk job i Ajax, og han er en erfaren manager, men vi er nødt til at give ham tid, siger Ronaldo.

Cristiano Ronaldo er for tiden på opgaver med det portugisiske landshold, hvor det søndag aften blev til to scoringer mod Schweiz.

 

Forrige artikel

Elanga efter første landskampsmål: Det er en drøm

Næste artikel

Fernandes øjner Europa League-revanche

ANNONCE