Portugal var afhængig af sejren over Rusland, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbning om, at komme videre i turneringen, som de er værter for.
Værterne kom da også foran efter 7 minutter ved Maniche.
Portugal fik ny hjælp, da Ruslands målmand blev vist ud i slutningen af første halvleg, da han kom til at ramme bolden med hænderne udenfor feltet.
Dermed fik Portugal lidt hjælp, og det skulle de få brug for i anden halvleg, hvor Rusland begyndte at presse på med blot 10 mand på banen.
Rui Costa og Cristiano Ronaldo startede begge kampen på bænken, men de kom begge ind i anden halvleg og gjorde en forskel.
Rui Costa kom ind tidligt i halvlegen, mens Ronaldo kun fik et kvarters spil.
Dette kvarter udnyttede han dog vældigt pænt, da han som sædvanlig brillierede ude på fløjen og kunne med få minutter igen lægge et perfekt indlæg ind til Rui Costa, som kunne øge føringen til slutresultatet 2-0.