Ronaldo overtager trøje nummer 7

Det er nu officielt, at Cristiano Ronaldo får sin trøje nummer 7 tilbage, på trods af, at den egentlig tilhørte Edinson Cavani.

Meget mystik har været om Manchester Uniteds legendariske trøje nummer 7 de seneste par måneder. Først var det et spørgsmål om, hvorvidt Jadon Sancho skulle have den. Den fik han ikke. Senerehen hentede man Cristiano Ronaldo, og man fik aldrig et klart svar på, om han ville overtage det nummer. Indtil nu.

For Manchester United annoncerer torsdag aften på sin hjemmeside, at Cristiano Ronaldo altså er ny mand i nummer 7, præcis, som han var det for 12 år siden med kæmpestor succes.

Det betyder imidlertid også, at Edinson Cavani, som var den oprindelige indehaver af nummeret, overtager trøje nummer 21, som også er det, han benytter, når han er i landsholdstjeneste med Uruguay.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Cristiano Ronaldo: Sir Alex spillede nøglerolle i mit skifte

Næste artikel

Sky: Karantæneramt Ronaldo rejser hjem fra landsholdslejr

ANNONCE