Ronaldo skal mødes med United

Ifølge den spanske avis El Pais vil Cristiano Ronaldo i løbet af de næste par dage mødes med repræsentanter fra Manchester United for at forhandle et skifte på plads.

Cristiano Ronaldo og Manchester United vil én af de næste dage mødes på et hemmeligt sted for at forhandle de personlige vilkår for et skifte på plads. 

Det skriver den madridbaserede avis El Pais, hvis historie bliver citeret i diverse engelske medier onsdag eftermiddag. 

Ifølge avisens oplysninger vil hverken United eller Real Madrid imidlertid brkræfte, at mødet vil finde sted, da det vil overtræde Fifa’s reglement for spillerhandler på en række punkter. 

Meldingerne om det hemmelige møde kommer på samme dag, hvor Florentino Perez, der er præsident for Real Madrid, er citeret for at sige, at Ronaldo bliver i Real Madrid, og at kontrakten mellem de to parter bliver forlænget inden sæsonstart. 

28-årige Ronaldos nuværende kontrakt med de spanske vicemestre udløber om to år. 

Forrige artikel

Bekræftet: Meulensteen forlader United

Næste artikel

Meulensteen spøger i Rusland

ANNONCE