Rooney sænkede West Ham

To scoringer fra Wayne Rooney sikrede United sejren i den svære udekamp mod West Ham.

West Ham ude er traditionelt set en af de svære udekampe for Manchester United i Premier League. Sam Allardyce formår altid at sætte spillerne ekstra op før kampen mod United, samtidig med at United ofte har problemer mod de mange lange bolde frem mod store og stærke Andy Carroll.

United startede i dag med et par markante ændringer, specielt i defensiven, hvor Michael Carrick og Phil Jones dannede det centrale forsvar, mens Alexander Büttner var venstreback. Det klarede alle tre på fornem vis, og det mange fans frygtede på forhånd, viste sig at være ubegrundet.

Büttner fik værdifuld kamptræning, eftersom det formentlig er ham der skal spille venstreback i det første opgør i kvartfinalerne mod Bayern i Champions League, da Patrice Evra er ude med karantæne. Der var desuden også spilletid til både Shinji Kagawa, der fik hele kampen, samt mexicanske Chicharito, der ellers ikke har spillet meget i denne sæson.

United fortsatte de takter der blev vist i perioder i onsdags mod Olympiakos. Der var mere gnist og gejst, presspillet fungerede bedre og der var generelt mere humør og energi at spore i United-spillerne. Spillet var også markant bedre end det var for en uges tid siden mod Liverpool.

Specielt Juan Mata gjorde det rigtig stærkt inde på hans position som 10’er lige bagved dagens anfører Wayne Rooney. Mata fordelte spillet glimrende og satte gang på gang hans medspillere i scene med gode afleveringer.

United fik den bedst tænkelige start på opgøret, da Wayne Rooney var hurtig i opfattelsen og på elegant vis sendte bolden i nettet fra midten af banen. Med bolden hoppende bragede Rooney den afsted, og bolden sejlede ind i målet uden chance for Adiran i West Ham-målet. Det vakte naturligvis stor glæde hos Rooney, Moyes og co, og også på tribunen hvor David Beckham kunne drage parallel til hans egen scoring fra midten mod Wimbledon tilbage i 1996.

Og Rooney var ikke færdig med at score, kampens andet mål satte den han også i nettet, dog mere heldigt end det første. Denne gang blev den af en West Ham-spiller sendt op på Rooney, og endte i netmaskerne. Med mere held i sprøjten kunne Rooney havde scoret hattrick, men han holdt ved de to kasser.

Netop de to mål sendte Wayne Rooney op som nummer tre på alletiders topscorerliste i Manchester United. Stærkt af Rooney, som med van Persies skade, er manden der skal bære et ekstra stort læs foran målet.

United holdt West Ham væk fra de helt store chaner, kun sporadisk på dødbolde var hjemmeholdet i nærheden af at kunne true David de Gea i målet. Dermed kunne United sikkert køre sejren hjem, og tanke yderligere selvtillid forud for tirsdagens Manchester-derby mod City.

Forrige artikel

Startopstillingen mod West Ham

Næste artikel

Rooney: Det var rent instinkt

ANNONCE