Rooney storroser Mbeumo – bedste indkøb i år

Bryan Mbeumo er kommet godt fra start i United-trøjen. Nu er klublegenden Wayne Rooney ude med rosende ord om den 26-årige camerouner.

Bryan Mbeumo kom til United fra Brentford i sommers for en pris, der kan stige til 71 millioner pund. De millioner er godt givet ud, hvis man spørger United-legenden Wayne Rooney.

Efter 4-2-sejren over Brighton, hvor Mbeumo scorede to mål, er de rosende ord væltet ind over ham.

Camerouneren står nu noteret for fire mål og en assist i ligaen i denne sæson, hvilket gør ham til klubbens topscorer på nuværende tidspunkt.

En spiller, der også vidste, hvor målet stod, da han selv var aktiv, var også ude med rosende ord.

I The Wayne Rooney show lød den engelske legende meget tilfreds med sommerens nyindkøb.

– Hans selvtillid er meget høj for tiden. Forhåbentlig fortsætter det, for han har været den bedste signing for United i denne sæson.

Han fremhæver også stabilitet som en af årsagerne til den gode start i klubben.

– Mbeumo har været stabil i sine præstationer – jeg synes, det er det vigtigste.

– Hvis du konstant finder de rigtige positioner og får chancerne, så vil du også score, udtalte Wayne Rooney om den brandvarme Mbeumo.

 

 

Forrige artikel

- Old Trafford er fuldstændig vanvittigt, siger Mbeumo

Næste artikel

AFCON lurer: Så mange United-kampe kan stjernerne gå glip af

ANNONCE