Old Trafford danner lørdag ramme om et klassisk Premier League-opgør, når Tottenham Hotspur kigger forbi. Men Spurs har en dårlig historik på Manchester Uniteds hjemmebane, Andres Villas-Boas tropper kan få det svært. Den påstand understøttes af Wayne Rooney.
– Det virker til, vi altid gør det godt imod Tottenham. Det fortsætter forhåbentlig. Tottenham er et godt hold med gode spillere. Vi ved, at det bliver svært, og vi er nødt til at gøre vores bedste for at slå dem, siger Wayne Rooney ifølge manutd.com.
– Det vigtigste er resultatet. Vi vil gerne spille lidt bedre og undgå at lukke så mange mål ind, som vi har gjort her tidligt i sæsonen. Det er noget, vi har arbejdet. Forhåbentlig lykkes det for os, siger han.
Sund konkurrence
Wayne Rooney vendte tilbage på banen, da Manchester United onsdag mødte Newcastle i Capital One Cup. Det betyder, at der er rige muligheder for Sir Alex Ferguson, når han skal udvælge angribere til startopstillingen mod Tottenham. Men konkurrencen er god for holdet, mener Rooney.
– Det er godt for holdet. Robin van Persie, Danny Welbeck, Shinji Kagawa, Javier Hernández og mig selv kæmper for en eller to pladser. Det er godt for holdet, siger Rooney.
– Manageren roterer, når han mener, at det er nødvendigt. Jeg ser bare frem til kampene i Premier League og Champions League, siger han og understreger, at rotationen kan gavne de enkelte spillere.
– Det er muligheder, men der er masser af kampe i løbet af sæsonen. Det er godt for truppen, at vi har spillere af høj kvalitet. Det betyder, at vi indimellem kan spares for at sikre,at vi er klar til de store kampe mod slutningen af sæsonen, siger Wayne Rooney.