Rooney vil ikke ændre sig

Mange eksperter har ellers kritiseret den 22-årige angriber for at være gået i stå sin udvikling de seneste sæsoner. En del skadespauser sidste år gjorde…

Mange eksperter har ellers kritiseret den 22-årige angriber for at være gået i stå sin udvikling de seneste sæsoner. En del skadespauser sidste år gjorde det heller ikke lettere for den tidligere Everton-spiller, der havde mere end almindeligt svært ved at score.

Sir Alex Ferguson har nu bekendtgjort, hvad han forventer af den engelske landsholdsspiller i fremtiden:

”Hvis han er forberedt på at høre efter, vil han holde op med at spurte rundt på banen og finde ud af, at selvom han er en holdspiller, vil folk altid betragte ham som en, der skal score mål.”

”Han vil altid ofre sig for holdet, men han bliver nødt til at være involveret i flere mål.”

I dag svarede Rooney så tilbage på kritikken. Og han har ikke tænkt sig at ændre sin spillestil lige foreløbig:

”Jeg har altid sagt, at jeg spiller for holdet. Jeg bekymrer mig ikke om, hvad folk siger. I sidste sæson talte alle om, at jeg skulle score flere mål, men vi endte som bekendt med at vinde Premier League og Champions League, og hvis det sker igen, er jeg tilfreds.”

Til trods for den noget lunkne stemning, der hersker omkring Uniteds nummer ti for tiden, er den 1,78 meter høje angriber stadig en meget populær mand på Old Trafford.

Forrige artikel

United afgiver sidste bud på Berbatov

Næste artikel

Fletcher griber chancen

ANNONCE