Roy Keane åbner op for slagsmål med Schmeichel

Roy Keane udkommer i denne uge med en ny selvbiografi og den ventes at blive lige så kontroversiel som hans første.

Indtil videre er meget lidt sluppet ud omkring Roy Keanes kommende selvbiografi, som udkommer senere i uge.

Men i dag åbnes der lidt op for godteposen fra bogen, som ventes at indeholde lige så ærlige fortællinger fra irerens karriere som hans første, der gik hen og kostede ham klækkelige bøder og karantæne for sin åbenhed.

The Daily Mirror har kigget i bogen og nævner her en passage i bogen, hvor Roy Keane åbner op for et slagsmål med Peter Schmeichel.

– Jeg havde en slåskamp med Peter da vi var på pre-season tour i Asien i 1998. Jeg var netop kommet tilbage fra min alvorlige skade. Det var vist i Hong Kong og der var alkohol involveret, fortæller Roy keane i bogen.

Du kan bestille Roy Keanes nye bog her (195 kroner)

Han tilføjer at der igennem længere tid havde været flere agressioner mellem de to. Roy Keane var efterhånden godt træt af danskerens råben i omklædningsrummet.

– Han sagde “Jeg har fået nok af jer. Det er på tide vi får det ordnet.” Så jeg sagde “okay” og vi havde en kamp. Det føltes som 10 minutter. Der var meget larm. Peter er en stor fyr. Jeg vågnede op den næste morgen og kunne knapt nok huske slåskampen. Mine hænder var ømme og en af mine fingre pegede bagud, fortæller Roy Keane i bogen om episoden, som efterhånden er blevet genfortælt flere gange. Dog i knapt så detaljerede vendinger som nu.

– Manageren skældte os ud på vej ind i bussen den næste dag og folk snakkede om at der havde været den her slåskamp på hotellet aftenenen før. Det begyndte at gå op for mig nu – en slåskamp mellem mig og Peter. 

– Nicky Butt gav samtidig sine ord på hvad der var sket aftenen før. Butty havde dømt slåskampen. Peter havde taget fat i mig og jeg havde nikket ham en skalle. Vi havde kæmpet længe.

På trods af slåskampen, så fik Roy Keane fornyet sin respekt for danskeren, der efterfølgende tog skylden for episoden.

– På et pressemøde tog Peter sine solbriller af. Han havde fået et blåt øjne. Spørgsmålene rettede sig selvfølgelig mod Peter og hans øje.

– Peter svarede at han havde fået en albue under træningen og det var så det.

– Den første dag tilbage på træningsbanen blev vi begge hevet ind på managerens kontor. Han vidste præcis hvad der var sket. Han nævnte at det var på 27. etage. Han fortalte os at vi var en skændsel for klubben og vi havde vækket Bobby Charlton, der var kommet ud af sit værelse og set os. 

– Men Peter tog ansvaret for slåskampen, hvilket var godt. Det respeterede jeg ham for, men Sir Bobby kunne nu godt have forsøgt at stoppe os, lyder det kækt fra tidligere irske midtbanespiller.

Du kan bestille Roy Keanes nye bog her

OldTrafford.dk vil løbende dække lanceringen af Roy Keanes biografi.

Roy Keane selvbiografi Second half

Forrige artikel

Falcao vil forlænge med United

Næste artikel

Kampe flyttet i december

ANNONCE