Roy Keane kommer med vredt opråb til United-spillerne

– Spil for jeres ære, jeres familie, jeres by. Lad være med at tænke på, hvad du synes om manageren. Når du går på banen, så giver du dig 100 procent, lyder det fra Roy Keane.

Klublegende og tidligere kaptajn Roy Keane kræver, at de nuværende Manchester United-spiller smøger ærmerne op og begynder at arbejde mere. Holdet er uden sejre i fire kampe, og statistikkerne viser, at de rødklædte fra Manchester løber færre kilometer i kampene, end noget andet hold i Premier League – lige med undtagelse af Cardiff City. 

Hvis det skyldes, at spillerne er utilfredse med Jose Mourinho, er det under al kritik, mener Roy Keane.

– Det er lige meget, hvilke uenigheder der er. Når du går på banen, så spiller du for holdet, siger den iltre irer ifølge Manchester Evening News. 

– Jeg er ligeglad med, om du har været oppe at skændes med manageren, jeg er ligeglad med, om I har været på nakken af hinanden. Sådan er gamet. Desværre bliver det nogle gange kaotisk, når du er i Manchester United, verdens største fodboldklub. 

LÆS OGSÅ: MOURINHO HAR MISTET KONTROLLEN. MEN HVOR MANGE AF SPILLERNE KAN SE SIG SELV I ØJNENE? 

– Men hvis du spiller for Manchester United, trækker trøjen over hovedet og stadig ikke giver dig 100 procent, så har jeg ondt af Jose Mourinho. 

Den 47-årige tidligere midtbanegeneral, som selv har haft en meget mislykket trænerkarriere, slutter interviewet med flere bud på, hvad der burde inspirere United-spillerne til kamp. 

– Spil for jeres ære, jeres familie, jeres by. Lad være med at tænke på, hvad du synes om manageren. Når du går på banen, så giver du dig 100 procent, lyder det fra Roy Keane. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Ferdinand kritiserer Lukaku for manglende løbearbejde

Næste artikel

Luke Shaw: Det er ikke godt nok

ANNONCE