Roy Keane stopper karrieren

Den irske midtbane-legende meddelte i dag at han lægger støvlerne på hylden efter længerevarende skadesproblemer med hoften. Efter at have konsulteret…

Den irske midtbane-legende meddelte i dag at han lægger støvlerne på hylden efter længerevarende skadesproblemer med hoften.

Efter at have konsulteret læger, så har han nu besluttet helt at opgive kampen mod skaden, som har plaget ham i mange år.
Den tidligere United-spiller forlod kontroversielt Manchester United i november sidste år og tiltrådte i starten af januar i sin drømmeklub Celtic, som han havde drømt om at optræde for siden hans spæde ungdom.

I starten af maj sagde han sit endelige farvel til Manchester United, da han blev hyldet med en testimonialkamp på Old Trafford. Her spillede han både for United og Celtic.
De to hold støder sammen igen i slutningen af juli, men det bliver altså uden Roy Keane på banen.

Nyheden vil uden tvivl skuffe mange Celtic-fans, som havde set ham blive en ekstra sæson.

Roy Keane nåede i sin klubkarriere at vinde 7 mesterskaber med United, 4 FA Cup-trofæer, 1 Champions League-trofæ, 1 Intercontinental Cup-trfoæ og sidst men ikke mindst hans seneste, som var trofæet for det skotske mesterskab med Celtic.

Han var desuden Englands dyreste spiller, da han skiftede fra Nottingham Forest til Manchester United tilbage i 1993 efter at have afvist Blackburn og Kenny Daglish i allersidste sekund.

OldTrafford.dk vender tilbage med mere nyt og reaktioner på beslutningen.

Forrige artikel

Rooney kan spille mod Yorke

Næste artikel

Rio: Wazza kan ikke vente

ANNONCE