Rui Faria om Mourinho-udvisning: En del af spillet

Jose Mourinho blev for anden gang i denne sæson henvist til lægterne efter blandt andet at have sparket til en vandflaske i frustration over en dommerkendelse.

Tingene kører ikke for Manchester United på Old Trafford i ligaen. Det er frustrerende for spillerne, fansene – men specielt også for træneren.

Jose Mourinho kunne ikke holde sig selv i skindet, da Jon Moss i aftenens kamp mod West Ham greb til lommen og gav Paul Pogba et gult kort for film i stedet for at give franskmanden et frispark i en gunstig position.

Assistenttræneren Rui Faria deltog altså i pressemødet efter kampen i Mourinhos sted, men han havde ikke meget at sige om episoden.

– Det er en del af spillet. Vi kommer videre, lød det fra Rui Faria, der ikke kan begribe, at de mange chancer ikke kunne give tre point.

– Alle kan jo se, at vi er det bedste hold igen i dag. Meget kompakte defensivt og ganske farlige offensivt. Der burde blive scoret mange mål, og vi burde vinde komfortabelt, men det sker ikke for tiden.

Manchester United har nu spillet uafgjort i fire hjemmekampe i streg for første gang nogensinde i Premier League.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Herrera skuffet over brændte chancer

Næste artikel

Mourinho tiltalt af FA

ANNONCE