Ruud kommer næppe tilbage

Den 30-årige hollandske angriber har afløst Cristiano Ronaldo på alles læber i forbindelse med, hvem Real Madrid sikrer sig denne sommer. Ifølge den…

Den 30-årige hollandske angriber har afløst Cristiano Ronaldo på alles læber i forbindelse med, hvem Real Madrid sikrer sig denne sommer.

Ifølge den hollandske avis De Telegraaf, så er Ruud van Nistelrooy og Real Madrid nået til enighed om en kontrakt, og angriberen venter nu på, at de to klubber bliver enige om en transfersum.

Nistelrooys agent Roger Linse, som har en historie for at komme med tvetydige kommentarer, udtaler:

“Ruud håber at finde sin nye klub, før træningen starter i Manchester igen den 24. juli,” udtaler Linse til avisen, og dermed er der vist ingen tvivl om, at hollænderen ikke vender tilbage.

Hvis Nistelrooy, som også er blevet linket sammen med Bayern München, skifter til Real Madrid, så vil det samtidig sætte en stopper for spekulationerne om, at Cristiano Ronaldo tager til kongeklubben.
Forholdet mellem hollænderen og portugiseren har aldrig været godt, og de var flere gange i klammeri i sidste sæson.

Forrige artikel

Fortune ligner Bolton-mand

Næste artikel

Ferguson bekræfter: Kuszczak kommer

ANNONCE