Ruud van Nistelrooy: »Målene kommer«

Ruud van Nistelrooy var relativt optimistisk efter gårsdagens deler mod Chelsea. Selvom United ikke fik konverteret alle deres chancer, er Ruud ikke bekymret.

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

Manchester United måtte søndag tage til takke med et enkelt point hjemme mod Chelsea. United kom ellers foran efter et straffespark, vundet af Højlund, som Bruno iskoldt sparkede ind. Uheldigvis ramte Moises Caicedo en helflugter på en måde, han nok sent gør igen, der sendte bolden ind bag Onana til 1-1.

Efter blot hans anden kamp i spidsen for United, så Ruud positive takter ved United’s kamp. Også selvom der var nogle store missede chancer.

– I dag er vi lidt skuffede over resultatet. Ærgelige over, at vi ikke formåede at score det andet mål med de chancer, vi havde. Det er både sådan, jeg har det, men også omklædningsummet.

– Vi har tabt nogle point på det seneste, fordi vi ikke har konverteret vores chancer, fortæller Ruud til MUTV.

Trods manglen på mål, er Ruud ikke bekymret. På et tidspunkt må chancerne blive til mål.

– Det gode er, når man skaber mange chancer, som vi har gjort gennem hele sæsonen. Så i denne henseende, er jeg ikke bekymret.

– Når spillerne kommer i et flow. Resultaterne kommer, selvtilliden stiger, så kommer målene, afslutter van Nistelrooy.

Van Nistelrooys og Uniteds næste opgave, er PAOK Thessaloniki i Europa League. Forhåbentlig med flere røde mål end i går.

Previous Article

Læsernes karakterbog: Mazraoui bedst blandt mange godkendte præstationer

Next Article

Roy Keane ude med riven, igen

ANNONCE