Rygte: Bale vil kun skifte til United

Ifølge The Daily Express overvejer Gareth Bale at bede Real Madrid om lov til at skifte. Med United som det mest oplagte mål.

Gareth Bale lurer stadig i kulissen hos Manchester United. 

I hvert fald hvis man skal tro The Daily Express, der onsdag skriver, at den 28-årige waliser kan være på vej med en transferanmodning hos Real Madrid. 

Tabloidavisen beretter samtidig, at offensivspilleren kun vil skifte til Old Trafford, og at han bliver i det spanske, hvis det ikke kan lade sig gøre. 

Real Madrid gjorde i 2013 Bale til verdens på daværende tidspunkt dyreste spiller, da man hentede ham i Tottenham. 

Efter nogle succesfulde sæsoner begyndte Bale sidste år at ryge ind og ud af startelleveren. Sideløbende har han døjet med lange skadespauser. 

Transfervinduet i England lukker natten til fredag. 

Læs mere om:

Forrige artikel

Mata jubler over Zlatan-comeback

Næste artikel

Neville tror ikke på flere United-indkøb

ANNONCE