Rygte: Mane og Oxford til United?

Vi nærmer os ikke bare julen, vi nærmer os også vinterens transfervindue, og derfor er der naturligvis masser af rygter i denne tid.

Reece Oxford blev den yngste West Ham-spiller nogensinde, da han i starten af sæsonen fik tre kampe i Premier League for London-klubben. Det er i alt blevet til fem kampe i denne sæson, for blot 16-årige Oxford.

United har tidligere haft kig på forsvarsspilleren, der anses for at være et af engelsk fodbolds største defensive talenter i mange år. Han forventes at skrive under på en ny aftale med West Ham, når han fylder 17 i denne måned.

Men Louis van Gaal og United skulle være klar med et bud på Oxford i januar, og i følge the Times vil United åbne med et bud på otte millioner pund for teenageren. Det forventes dog, at der dels vil være masser af andre klubber ude efter Oxford, og at West Ham vil kræve langt mere end otte millioner pund.

Sadio Mane har været godt spillende for Southampton, siden skiftet fra østrige Red Bull Salzburg. 23-årige Mane har scoret 17 gange for Southampton, og har med sin hurtighed og stærke tekniske færdigheder, været en udfordring for de fleste backs i Premier League.

United lurede på kantspilleren i sommers, og skulle i følge Daily Mail være ude efter senegaleseren igen når transfervinduet åbner til januar. Men der vil i givet fald blive konkurrence fra blandt andet Bayern München, som også skulle være varme på Mane.

Men spørgsmålet er dog, om Southampton overhovedet ønsker at sælge deres profil. Avise mener at vide, at Ronald Koeman og co vil kræve op mod 40 millioner pund for Sadio Mane, hvilket nok vil afskrække de fleste købere.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Bilic: United er ikke kedelige

Næste artikel

Er der talent i the Championship?

ANNONCE