Rygte: United lun på Chelsea-veteran

Manchester United er angiveligt klar med et chokbud på Ashley Cole, efter forhandlingerne med Leighton Baines er strandet.

Ashley Cole kan meget vel blive løsningen på Manchester Uniteds backproblemer, hvis man skal tro Sunday Mirror. 

For ifølge avisen er Sir Alex Ferguson efterhånden så frustreret over Evertons hårdnakkede forsøg på at presse 15 mio. pund ud af “De Røde Djævle” for at slippe Leighton Baines, at han nu har rettet fokus mod Stamford Bridge. 

31-årige Ashley Cole har mindre end et år tilbage af sin kontrakt, og han er stadig ikke nået til enighed med Chelsea om en forlængelse. 

Den engelske veteran kan derfor vise sig som et billigere alternativ end Baines, som United kun vil betale 12 mio. pund for. 

Sir Alex Ferguson indrømmede tidligere på måneden, at United er svækket i venstre side af forsvaret, efter man har lejet Fabio ud til QPR for hele næste sæson. 

 

Forrige artikel

Steele: Lindegaard kan starte inde

Næste artikel

Lucas begejstret for Old Trafford

ANNONCE