Rygte: Xavi til United

Den 33-årige Barcelona profil, skulle være på Sir Alex Fergusons indkøbsliste til sommer.

Den engelske avis Cheshire Today skrev forleden, at Xavi fra Barcelona skulle være på Uniteds indkøbsliste til sommer. Selv om den spanske midtbane-general er blevet 33-år, skulle Fergie se ham som løsningen på midtbanen. I hvert fald for de kommende år.

Xavi skulle være ærgerlig over Pep Guardiola stoppede sidste år i den catalanske storklub, og være klar på nye udfordringer. United skulle være klar til at betale hans løn, og Sir Alex anser ham for at være manden der kan bringe United til ny succes i Europa.

Tidligere i hans karriere har Xavi været tæt på et United-skifte. Det var da Guardiola selv var spiller, og stod i vejen for unge Xavi på førsteholdet i Barcelona. Xavi sagde sidste år til United We Stand;

– Der var en lang periode hvor jeg virkelig overvejede at acceptere Uniteds tilbud, og flytte til Manchester. Jeg havde brug for et miljøskift, da tingene ikke fungerede for mig i Barcelona. Jeg har altid følt en vis form for tiltrækning af engelsk fodbold, og Manchester United er min klub i England.

Andre muligheder

Skulle Xavi ikke komme til United, mangler der ikke alternativer, da United i følge flere medier kigger på en række midtbanespiller før sommerens transfervindue åbner.

Dortmund har gjort det fænomenalt i år, og blandt profilerne på holdet er midtbanespillerne Ilkay Gündogan og Sven Bender. Begge har været sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford flere gange i foråret. Hvorvidt tyskerne vil sælge, er dog et andet spørgsmål.

Også Juventus-spilleren Arturo Vidal skulle være på Uniteds liste over mulige emner til midtbanen. Men det kunne også tyde på, at “den gamle dame” ikke er villige til at sælge. Bayern skulle eftersigende have budt 36 millioner pund for chileneren, men blev afvist af Juventus.

Hvad synes du, hvem skal United gå efter til midtbanen til sommer? Diskutér på sidens forum.

Forrige artikel

Robin van Persie klar til Arsenal-gensyn

Næste artikel

United-fan overtager Premier League-post

ANNONCE