Den 26. juni har altid været en dato, hvor historiske begivenheder har fundet sted.
Tilbage i 1977 gav Elvis Presley sin sidste koncert, mens Muhammed Ali et år efter gik på pension. Måske ikke så positive ting, men der har da også været ting som har ændret vores hverdag.
Fx. vandt Danmark EM i fodbold på denne dag for 14 år siden, mens cyklen blev patenteret helt tilbage i 1819.
Men alt dette bliver jo desværre overskygget af en dansk hjemmeside.
Den 26. juni 2003 var nemlig dagen hvor OldTrafford.dk åbnede for offentligheden.
Med blot to skribenter blev hjemmesiden lanceret efter et halvt års arbejde.
Undertegnede husker selv de første par dage, hvor vi var vilde over at have haft 40 besøg på en dag. I denne måned har tallet ligget på 4.600 besøg i gennemsnit… om dagen.
Så der er sket en del på OldTrafford.dk og udviklingen er ikke slut endnu, selvom der har været hårde tider for hjemmesiden gennem de 3 år.