Mens solen har brændt udenfor, så har OldTrafford.dk trukket indendøre for at gøre sig klar til den nye sæson.
Det er vi nu næsten.
Den nye kampsektion og spillersektion for den nye sæson er lagt op, men der mangler fortsat lidt.
Det første i nok vil bide mærke i er, at vi har tilføjet et par nye features.
Hvis vi tager kampsektionen først, så vil i nu kunne se holdopstillingen i kampen, dvs. hvem der startede inde, hvem der sad på bænken og hvem der blev skiftet ind.
Ydermere vil vi indenfor de nærmeste par uger tilføje en afstemningsboks på kampsiderne hvor man kan stemme på kampens spiller.
I spillersektionen er der kommet en stor forbedring i overskueligheden, således er spillerne nu delt op i deres individuelle sektioner og der er blevet gjort klar til at reserverne får lidt opmærksomhed her på siden.
Indenpå den individuelle spillers side er der ikke blevet gjort nogen forbedringer, men vi forventer at vi inden længe vil få lavet dette om, således at grafikken vil blive den samme i hele spillersektionen.
Indenfor de nærmeste dage vil samme opdeling ske i kampsektionen, så man kan følge med i de individuelle turneringer, som United spiller i.
Angående databasen over spillerne, så er vi ikke færdige med at tilføje de nye spillere samt få ændret numre osv.
United mangler stadig at bekræfte numrene for Premier League, hvilket betyder at der skal tages forbehold for ændringer.
På vegne af OldTrafford.dk håber jeg, at i vil tage godt imod forbedringerne!
I må gerne kommentere forbedringerne på vores forum…!