Denne gang er det Rio Ferdinand, som måske ikke bliver klar til lørdagens opgør mod Blackburn på grund af en skade i haserne, som han pådrog sig i Englands 2-0-sejr over Aserbajdsjan.
Ferdinand udgik af kampen et kvarter før tid – samtidig med en storspillende Wayne Rooney – og han er ifølge den engelske landstræner Sven-Göran Eriksson tvivlsom til på lørdag:
“Rio følte et problem med haserne.”
“Jeg har ikke haft tid til at tale med lægerne endnu, men han fortalte mig det, da han kom ud,” udtaler svenske Eriksson overfor Sky Sports.