Manchester United går ind til kampen med en stime på to sejre i træk, mest markant med sejren over Liverpool i søndags.
I målet må vi forvente et genvalg til Senne Lammens, han har taget United-målet med storm og bliver rost af både fans, eksperter og holdkammerater.
I forsvaret har Harry Maguire døjet med småproblemer i den seneste uge, derfor skal man ikke nødvendigvis forvente et genvalg til matchvinderen fra Anfield. Her kunne Leny Yoro komme i spil, en spiller som også passer bedre til at stå højt, som United forhåbentligt kommer ud og gør på hjemmebane. De Ligt og Shaw forventes at starte igen.
Amad og Bryan Mbuemo har skabt en god relation på højresiden, det er især kommet United til gode i de sidste to kampe, hvor højresiden har set farlig ud.
Til venstre er spørgsmålet om det bliver Diogo Dalot eller danske Patrick Dorgu. Dalot viste sine evner med lange indkast, sidst vi spillede hjemme mod Sunderland – et våben der ikke er blevet benyttet før. Det er svært at sige, at Dalot har sprudlet på det sidste, men med hårdt arbejde og lange indkast, kan han forvente en startplads i dag.
Midtbanen har Casemiro og Bruno Fernandes taget sig af i store dele af sæsonen. Et makkerskab oppe i årene, men som leverer et solidt stykke arbejde. Det store spørgsmål er om Kobbie Mainoo får sin første start, men det virker ikke sandsynligt med de to erfarne spillere klar.
Oppe foran sad Benjamin Sesko på bænken mod Liverpool, hvor Amorim havde sine taktiske grunde til det. Med Mason Mounts småproblemer i løbet af ugen, forventer vi at han sidder ude, hvilket vil give plads til Sesko på toppen og Matheus Cunha lidt længere tilbage.
Sådan forventer vi, at United stiller op:
3-4-3
Lammens
Yoro – De Ligt – Shaw
Amad – Casemiro – Bruno Fernandes – Dalot
Mbeumo – Cunha
Sesko





Mainoo ind, så vi kan få gang i det talent, og så skub Bruno frem, og send Cunha i angrebet. Der er så meget bevægelighed og evne i Cunha, at han fortjener, at løbe solen sort fremme på banen, i jagt på gode akter. Alt omkring Sesko er, i mine øjne, tilfældigheder og uden større kreation.
Tror startopstillingen som foreslået rammer meget godt….giver rigtig god mening med Yoro i en højere stående bagsæde med hans fart
Og jeg vil gerne se tre de nye offensive spillere i den formation oppe foran med Sesko på top.
Tvivler stadig på sidstnævnte, modsat Mbeumo og Cunha som allerede har vist deres store potentiale.
Idag har Amorim også en mulighed for at vise tillid til Mainoo og tildels Ugarte alt efter hvordan kampen forløber.
Come on United