(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)
Amorim fik klare og tydelige svar i 0-2-nederlaget til Newcastle. Casemiro-Eriksen-konstellationen er for fysisk svag til Premier League. Mainoo viste i sit indhop, at det var en fejl, at han var bænket. Han danner derfor midtbaneduo med Ugarte mod Liverpool.
Yoro er i spil til en plads i startopstillingen. Men på bekostning af hvem? Mod Newcastle erstattede stortalentet Martínez, da han blev skiftet ind. Den underpræsterende viceanfører ryger en tur på bænken i dag, gætter vi på.
Vores bud på dagens startopstilling:
Onana
de Ligt – Maguire – Yoro
Mazraoui – Mainoo – Ugarte – Dalot
Amad – Fernandes
Højlund
Er du enig?
Jeg tror det er et meget realistisk bud ,men savner godt nok noget kreativitet, især på kanterne. Ellers er det jo mest Amad og Bruno det skal komme fra, og det er for tyndt i længden…
Hmm der er med særdeles bange anelser jeg ser på dagens “storkamp”
Jeg ved godt at disse rivalopgør som regel har deres eget liv, det så vi også under Sir Alex hvor Liverpool ikke var titelrivaler som sådan.
Men med tanke på Liverpools storform og vores historiske bovlamme form kan det blive et regulært mareridt på Anfield.
Et snævert nederlag må være en “succes” i sig selv, en uafgjort må alt andet lige betragtes som et drømmeresultat.
Jeg krydser hvad der kan krydses for at vi slipper “levende” fra opgøret.